Movie: Basket Movie “Once Brothers” + Debat

Hey basketjunkies! NBA preseason er i fuld sving og både rookie John Wall og stjerneparaden i Miami har vist smagsprøver på deres potentiale. Det er imidlertid ikke derfor undertegnet vælger at poste i aften: I forbindelse med Vlade Divac’s kommende film Once Brothers kom jeg til at tænke på hvilken indflydelse europæiske spillere har haft, og har i NBA?

Kunne Kobé og Lakers ha muligheden for at vinde 3 mesterskaber i træk i denne sæson uden Pau Gasol? Er San Antonio Spurs dygtigere til at scoute talenter som Manu Ginobili og Tony Parker end resten af holdene i ligaen og hvorfor har Toronto Raptors sats på europæiske spillere ikke udmøntet sig i favorable resultater?

Har The Dream Team fra  ’92 haft indflydelse på interessen for basket i Europa i en sådan grad at talentmassen er eksploderet? Og bliver det et europæisk hold der tager guldet til OL i London 2012? I bund og grund går diskussionen på om hvorvidt europæiske hold er så langt efter de amerikanske. Barcelona slog for nyligt L.A. Lakers, godt nok preseason, men det kræver alligevel sit. Ville et hold som Barcelona eller andre internationale hold kunne klare en hel sæson i NBA og have en mulighed for at nå slutspillet, eller er kløften mellem USA og resten af verden stadigvæk for stor?

Tilbage til Divac og hans dokumentar Once Brothers. Den handler om vejen til verdenstoppen for to ydmyge drenge fra små landsbyer og et ukendt jugoslavisk hold som tog verden med storm. Drazen Petrovic, Toni Kukoc og Vlade Divac bragede ind på nethinden af daværende GM’s og tog turen til NBA hvor de hver især satte deres præg. Selvom det er en dokumentar omkring basket handler filmen om SÅ meget mere. Herunder er en række klip som skulle stille nysgerrigheden en smule og vække en appetit for at se filmen i fuld udstrækning:

Vlade Divac endte med at joine The Showtime Lakers og Magic Johnson. Toni Kukoc vandt 3 titler med Michael Jordan og Chicago Bulls fra 96-98, og så har vi Drazen Petrovic: Som det fremgår af vedlagte klips og interviews var han et talent af hidtil uhørt karat fra Europa, som iskold pløkkede bolden i kurven uanset hvem der stod foran ham, hvorefter han trashtalk’ede the s*** til dem. Desværre fik han aldrig muligheden for at vise hvor stor en superstjerne han ville ha blevet pga. et traffikuheld, men med lidt fantasi kræver det ikke meget at forestille sig hvordan han ville ha klaret sig. Det første klip er selve trailer’en til filmen som burde give appetit på mere:

Som sagt, smid din tanker herind og fyr op for en diskussion. Kunne være fedt at høre hvad i synes – Ordet er jeres!

Grunden til at sport ikke skal bruges politisk:

“Once Brothers”:

Hollywood!:

Drazen Petrovic. Nuff’ said!:

3 Readers Commented

Join discussion
  1. Pingback: Drux Flamgaard 12 okt, 2010

    Alle der elsker NBA & basket burde se og læse det her indlæg.

    Droz Daily Steezin

    Rune Tind Mikkelsen http://fb.me/ytp30F6Z

  2. Rune Tight D on 13/10/2010

    Generel survey: Hvem tror Ricky Rubio kan bringe Minnesota tilbage til slutspillet når han engang tager flyet over atlanten? Jeg tror der kommer til at ske ting og sager!!

  3. Drux on 13/10/2010

    Gad godt at se Teodosic i NBA, så i ham til VM ?!

HAVE SOMETHING TO SAY?