NBA Optakt: Opening Showdown “Miami Vs. Boston”

Basketjunkies; ventetiden er endelig forbi! I aften sparkes NBA-sæsonen igang med et brag af en kamp. Boston Celtics byder Miami Heat velkommen til en kamp der burde få enhver fan til at slikke sig om munden. Efter at Miami landede de 3 mastodonter i den mest hypede off-season nogensinde skal de nu stå deres prøve mod et Bostonhold, som ligesom resten af klubberne i ligaen, bør have ekstra motivation for at få Miami ned med nakken. Kombinationen af en velkomstfest, som mest af alt lignede en sejrs-parade for et hold der lige havde vundet mesterskabet, og alt den hype og medietid som Miami har fået, er bare at fyre endnu mere brænde på bålet i forhold til de hold de skal møde og deres indædte vindermentalitet. At se Lebron, D-Wade og Bosh tone frem på skærmen dag ud og dag ind mens man arbejder hårdt er en perfekt cocktail for et hold som ikke ligefrem mangler motivation i forvejen.

Miami har også været ude og sagt at de måske har smurt for tykt på, men hvorfor hviske i krogene når de har den talentmasse de har? Med de navne de har på holdkortet synes det kun passende at de stiller sig på taget med en megafon og forudsiger et mesterskab. Det er lige præcis her verdens eksperter giver deres meninger til kende; vinder man et mesterskab på talent alene, eller vinder man et mesterskab som et hold? Samme argumentation blev brugt om Boston da de landede Kevin Garnett og Ray Allen – som sammen med Paul Pierce kunne løfte Larry O-Brien trofæet året efter. Kan Miami fungere som et rigtig hold og parkere deres ego’er ved døren kan det samme sagtens tænkes at det sker for dem.

Begge hold har gennemgået en nådeløs trainingcamp for at blive klar til denne sæson. Miami, dreven af verdens forventningspres og Lebron’s søgen efter en ring, og Boston, hvor hvem mulighedernes vindue langsomt er ved at lukke pga. spillernes forholdsvise høje alder. Efter at have tabt til Lakers i finalens syvende og sidste kamp, var det et indædt Bostonhold som mødte op til trainingcamp i år. Kevin Garnett har udtalt at stemningen og spillet virker ligesom det gjorde i sommeren før deres mestersæson. Hvis det viser sig at være sandt bliver vejen til finalen for Miami langt svære end først antaget, hvis vi ser bort fra Orlando og Chicago som ligeledes er i stand til at sætte en kæp i hjulet for titelaspiranter fra South Beach.

Aftenens kamp:

Dwyane Wade er blevet klar igen efter at han blev småskadet 3 minutter inde i holdets første preseason-kamp, men desværre for Miami er deres gunner fra distancen Mike Miller ude til Januar efter at han fik sin hånd fanget i Lebrons trøje under træning. Netop tabet af Miller får stor konsekvens for Miami som ellers havde planlagt at benytte sig flittigt af deres skarpskytte på en variation af pladser. James Jones er en mulig afløser, men kommer de i fejlproblemer tidligt bliver det fatalt for et tyndt Miami Heat hold mht. forwards.

Boston fik som de fleste sikkert husker deres anker i midten, Kendric Perkins, skadet i den sidste og afgørende kamp i finalen mod Lakers i sommers og forventer først at kunne bruge ham mod slutningen af sæsonen. For at kompensere for tabet af Perkins hentede de “The Oneal’s”: Shaquille og Jermaine, som de forventer kan opretholde deres kvælende forsvar, som igen i år skal være i absolut topklasse hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at havne i finalen igen.

Hold øje med:

Chris Bosh. I sine tidligere sæsoner for Toronto Raptors blev Chris Bosh konstant double-teamet hvilket gjorde det markant svære for den talentfulde spiller at få bolden i kurven. Det stoppede ham imidlertidigt ikke for at have et gennemsnit på 24 ppg og 11 rpg. I år bliver det anderledes pga. hans 2 Super-Friends. Bosh kommer til at opleve langt flere single-coverage, og Miamis succes kan meget vel afhænge af hvor godt han udnytter det rum og ikke af hvor mange highlights D-Wade og Lebron havner i. Hvis man skal tro at preseason var en go indikation af hvad vi kan forvente os af Bosh mht. det punkt er succesen i Miami så godt som sikret. X-faktoren for Boston bliver uden tvivl deres Allstar PG Rajon Rondo, som måske kan tippe vægtskålen til Bostons fordel. Hans hurtighed, lange arme og høje basket-IQ gør ham frygtet som forsvarsspiller og dødbringende i angrebet hvor han gang på gang fodrer spillere som Sugar Ray Allen, Pierce og de andre stjerner.

Nøglen til sejr:

Vinder Bostons frygtende forsvar over Miamis version af 80’ernes Showtime Offense? Bostons størrelse mod Miamis atletiske overlegenhed. Hvis Miami får brudt Bostons angreb med steals og får gang i deres fast-breaks er der intet hold i ligaen der kan slå dem, men hvis de ikke kan dæmme op for Rondo & Co. og Lebron og Wade bliver lukket ned som i sidste sæsons slutspil, bliver det en meget lang aften for Miami Heat.

Uanset hvad, så bliver verdens øjne i nat fikseret på The Big Three fra Miami og hvordan de lægger fra land. Et vågent øje vil også hvile på de aldrende stjerner fra Boston for at se hvor friske de ser ud. Eksperter, journalister og andre spåkoner har skrevet og sagt deres. Nu er ventetiden forbi! I aften bliver starten på Bostons jagt mod mesterskab nummer 18. Det bliver starten på Lebrons jagt efter sit første mesterskab. Det bliver starten på enden for Boston Celtics. Det bliver starten på en ny era for Miami Heat. Kort sagt:

Miami Heat’s New Big Three

Vs. Boston Celtics Big Three

1 Readers Commented

Join discussion
  1. Pingback: Drux Flamgaard 26 okt, 2010

    OPTAKT TIL NBA I AFTEN

    "YOU LIKE" ?! :D http://fb.me/COsKk9hP

HAVE SOMETHING TO SAY?