NBA/Basketball: DDS Hoops

Har ikke tid til en flashy intro, for midtvejspunktet for årets NBA-sæson er nået og Allstarweekenden nærmer sig med raske skridt; der er med andre ord sket en masse siden vores nytårs-update og med løftet om at holde jer op til speed er der ikke andet for end at hoppe direkte ud i det:

Læs meget mere efter jumpet.

Miseren om Carmelo Anthony

For at gøre det klart for enhver: Carmelo Anthony bliver i Denver Nuggets frem til sommeren, hvor alt peger på at han joiner Amaré og skifter til New York Knicks, som efter sigende også er ude efter Chris Paul. Superfriends-trenden som begyndte nede ved South Beach med Wade, LeBron og Bosh ser ud til at fortsætte. Spillernes titeldrømme og deres eftermæle er ganske enkelt mere værd end en fed kontrakt, men lur os om de ikke får det de skal have alligevel? Der er blevet spekuleret meget i hvorfor destinationen bliver New York og ikke Texas hvor Dallas og Houston ligeledes har været interesseret. Ondsindede medier har antydet at det skyldes hans kone og hendes ønske om at komme til et større market, mens andre nævner det faktum at Carmelo blev født i Brooklyn. Her på DDS tror vi mere på at knægten bare gerne vil vinde et mesterskab inden han begynder at komme op i årene og ligner Greg Oden. Klart at manden elsker rampelyset og udnytter hans forkærlighed for et rampelys på den største scene, men tanken om at vinde et mesterskab med et af de mest prestigefyldte klubber i ligaen og fornøje fans i MSG må være det primære. Hvorfor så ikke signe med New Jersey? Igen, det handler om mesterskabaspirationer. New Jersey Nets kommer ikke til at spille med om mesterskabet de næste 3 år uanset hvor mange milliarder Hr. Prokhorov slynger rundt. De er ved at bygge et hold op, og den tid har ‘Melo ikke, uanset hvor lukrativ en kontrakt han blev tilbudt, for som han selv er citeret for at sige: hvis det drejede sig om penge, hvem vil så være sindssyg nok til IKKE at skrive under på en kontrakt til 65 mio $? knægten vil vinde og helst med sin kammerat fra OL i form af Paul, og en klippert han respekterer i Amaré og vigtigst af alt, på en stor scene hvor han kan profilere sig selv.

Allstar-weekend

I torsdags blev de 5 startere for både vest -og østholdet udnævnt, og selvom vi efterhånden er trætte af at 200 mia. kinesere spilder deres stemmer på Yao Ming når manden aldrig spiller, er det svært at være uenige med valget af de resterende spillere. Fra vest har vi:

Øst ser således ud:

Er i enig/uenig?

The Allstar Reserves skal ligeledes findes – 7 spillere fra hver conference valgt af trænerstaben støder til hvert hold. Hvis i har foreslag så giv lyd, men i mellemtiden har vi vores liste klar på de spillere vi mener har fortjent en flybillet til Los Angeles:

Vest: Manu Ginobili, Deron Williams, Russell Westbrook, Blake Griffin, Dirk Nowitzki, Pau Gasol, Kevin Love og Monta Ellis (her inkluderet en ekstra som kommer til at afløse Yao Ming i startopstillingen; Pau Gasol).

Øst: Rajon Rondo, Al Horford, Raymond Felton, Paul Pierce, Kevin Garnett, Joe Johnson, Ray Allen.

Hvad med Tim Duncan spørger i så? Han er ikke med fordi vi er enige med Sir Charles; det er ikk nogen lifetime achievement award at deltage i en allstarkamp. Det er de spillere der pt gør det suverænt. Et holds rekord skal ikke bruges om en allstarkandidat som det bliver brugt for en MVP diskussion. Kan forstå at en MVP skal spille på et hold der vinder (ikke nødvendigvis det MEST vindende hold), men for en allstar er det koncept lidt tabt. Du kan sagtens spille for et halvdårligt hold som Golden State som i Monta Ellis’ tilfælde og stadigvæk være en allstar. Han fortjener det, og det samme er tilfældet for Love og Griffin. Der vil altid være nogen som uretfærdigt bliver siet fra, men der er kun 12 pladser at fylde. Det betyder at nogle spillere som virkelig har fortjent det ikke kommer med fordi de måske ikke er så spændende at se på; Zach Randolph popper op i hovedet her. But thats the name of the game. Lær at dunke Zach!!!

BOOM SHAKALAKA! Skidt med de andre konkurrencer under weekenden. Den her tager førstepladsen for interesse og indhold. Ikke mindst skal årets dunkekonkurrencen gøre op for den latterlige tamme forstilling sidste år, som mildt sagt var noget af en fuser. Til at genoplive dunkekonkurrencen i år har vi:

Blake “Must See BG” Griffin:

Serge Ibaka:

JaVale McGee:

DeMar DeRozan:

Favoritten er og bliver Blake, men hvem tror i hiver kaninen op af hatten og går hjem med trofæet?

Make it 13 please:

  1. Selv MED Carmelo og Chauncey Billups afhænger Denvers succes af hvor godt J.R. Smith og Ty lawson spiller. De er for små til at battle Lakers og San Antonio, men måske med lidt crazy play fra de to er det muligt at lave lidt larm i slutspillet.
  2. Dallas Mavericks må og skal ud og hente en spiller som erstatning for Caron Butler hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at spille med om mesterskabet. De var decideret skræmmende indtil Butler blev skadet og har alle komponenter til at udfordre de andre store hold i vesten.. HVIS de finder en fornuftig erstatning inden trade-deadlinen.
  3. Indiana Pacers er IKKE et playoff-hold selvom deres træner hårdnakket påstår det modsatte. De lå lunt i svinget inden de ramte december og nu er de nede hvor vi alle sammen troede de ville ligge. Tough luck og bedre held næste år!
  4. Phoenix suns bør trade Steve Nash og genopbygge. De har ingen chance for at vinde i år og deres bærende kræfter bliver kun ældre og ældre. De siger selv at Steve kan blive lige så længe han vil og at han er “The Solution”, men af respekt for manden og alt det han har givet burde de så ikke i det mindste se på en mulighed hvor de kunne få en masse guf for ham og trade ham til et hold der har mulighed for at vinde? En utænkelig men skræmmende tanke ville være hvis han gik max ned i løn og joinede festen i miami, som desperat har brug for en ordentlig pointguard selvom mario chalmers efterhånden er ved at få styr på det.
  5. Tror i det legendariske Bulls-hold fra 1995–96 sidder lidt urolig i stolen for tiden? San Antonio Spurs har faktisk en realistisk mulighed for at tangere deres vanvittige sæson hvor Chicago endte 72-10. San Antonio Spurs er pt 38-7.
  6. Los Angeles Clippers ville have nået slutspillet hvis de ikke havde ødelagt det for sig selv med en katastrofestart på sæsonen. De bliver ikke til at ignorere næste år!
  7. Tracy McGrady? Velkommen tilbage! Spiller utrolig godt for tiden og har sammen med Teyshawn Prince holdt Detroit inden for playoff-rækkevidde.
  8. Når han er gået fra banen for sidste gang og alt er sagt, hvor iblandt de bedste i historien vil Kobe Bryant så rangere? Han har mesterskabene, 5, og hans angreb på alle tiders scoringsliste er i fuld gang. The Black Mamba har netop passeret Hakeem Olajuwon og er i skrivende stund den 8. mest scorende spiller nogensinde. Inden sæsonen er færdig kan han meget vel ligge i top 5 på det punkt, og det skræmmende er at han virker til at kunne fortsætte i en del år endnu!
  9. Trick og Treat: Kings og Minnesota er ikke så dårlige som deres rekord fortæller dem. Det samme kan siges om charlotte, mens Atlanta, Phoenix og Utah ikke er så gode som stillingen viser. Draftpicks og Ricky Rubio kan gøre Minnesota rigtig farlige allerede i næste sæson og Kings Evans og Cousins bliver en combo som kommer til at lave store ting.
  10. Milwaukee bliver nød til at finde ud af hvordan man putter bolden i kurven. De har under Scott Skiles en fantastisk forsvar og kan nå langt hvis de får et lækkert offense kørende, men som det er ligenu skal modstanderne bare score 100 eller derover og så vinder de. Det hjælper selvfølgelig  at få Carlos Delfino tilbage og snart Brandon Jennings, men måske de skulle aktivere Salmons og Maggette så de i det mindste sætter sig selv i en position til at vinde?
  11. Er Rookie of The Year afgjort eller kan Landry Fields og John Wall stadig nå det? Svaret er et rungende NEJ. Blake Griffin for the win!
  12. Ray Allen, ender i Hall of Fame og har inden længe titlen som den spiller der har sunket flest 3’ere i historien, men han får nok aldrig sin trøje trukket op i loftet. Verden er sjov engang i mellem.
  13. Richard Hamilton og hele affæren i Detroit stinker. Manden fortjener lidt respekt for alt det han har gjort for klubben og ikke at sidde på bænken uden grund. Utah Jazz? Han er PERFEKT i jeres system!  Og siden det ikke ligefrem kører på skinner for jer for tiden så var det “måske” en idé i det mindste at undersøge en trademulighed.

Houses of Power

  1. San Antonio Spurs (38-7): Spiller sindssygt stabilt, de vinder hele tiden og taber kun til nummer 2 på listen her. Pas på Lakers!
  2. New Orleans Hornets (30-16): Har vundet 9 i træk og udfordrer nu for alvor Dallas og Oklohoma om 3. pladsen i vesten.
  3. Chicago Bulls (31-14): Fortsætter ufortrødent trods skader og har det bedste forsvar i ligaen… plus Derrick Rose!
  4. Boston Celtics (34-10): Når de engang bliver skadesfri bliver det virkeligt skræmmende at se hvad de kan.
  5. L.A. Lakers (33-13): Boston er det eneste hold der kan matche Lakers i størrelse, men deres fokus svigter fra tid til anden.

MVP

  1. Derrick Rose – Chicago Bulls. Bærer enehændigt Chicago for tiden mens Boozer og Noah er ude. (Ppg; 24.5, apg; 8.2, rpg; 4.6)
  2. Chris Paul – New Orleans Hornets. Gør mere med mindre og er Mr. Clutch for tiden. (Ppg; 16.4, apg; 9.7, spg; 2.6)
  3. LeBron James – Miami Heat. Når Wade og Bosh er ude vinder Miami. Når James er ude taber de. (Ppg; 25.8, apg; 7.1, rpg; 7.3)
  4. Dwight Howard – Orlando Magic. Den mest undervurderet superstar i ligaen. (Ppg; 22.0, rpg; 13.4, bpg; 2.2 og spg; 1.2.)
  5. Kobe Bryant – Los Angeles Lakers. Årets allstar-stemmer siger det hele: 2.4 mio af dem for at være præcis. (Ppg; 24.9, apg; 4.8, rpg; 5.0)


Til sidst skal lyde et tak til jer der følger os på DDS. Som altid, hvis der er ris/ros så hold jer ikke tilbage. Peace!

3 Readers Commented

Join discussion
  1. Pingback: DDSteezin 29 jan, 2011

    NBA NBA NBA NBA NBA NBA NBA

    Stor Artikel – (Must Read) http://fb.me/yIbn0VDk

  2. janko on 30/01/2011

    du burde også nævne heat i dette sammenhæng 20/21 kampe vundet og de gik på 6 road games og vandt dem alle helt ærligt hvorfor hater du på heat? du ville gøre det samme i james situation se på cleveland de burde gå til D league de er ivrige efter mesterskaber og self skal de nok vinde.. de har fortjent det bosh i skide canada james i hippie cleveland!

  3. Rune Tight D on 30/01/2011

    Hater på ingen måde på Miami Heat :) Især ikke efter i aften hvor de slog Kevin Durant og Oklohoma City Thunder. Vil gerne se hvordan de klarer sig på den anden side af Allstar-weekenden før jeg skriver en artikel om dem – men bare rolig, den kommer! De havde en skuffende start, men det er der en meget go forklaring på, de havde en november og især en december måned hvor de virkelig fik markeret sig (især på udebane), men nu hvor de er ved at være nogenlunde skadesfri, så får de lige en måned til at vise hvad de dur til før de får en dom herfra. På de sidste har de dog ikke haft så meget momentum og har tabt nogle dumme kampe, men igen, det skyldes at de har været plaget af skader.
    Det er ligeledes tydeligt hvor meget James betød for Cleveland og hvorfor han er Miami’s MVP og ikke Wade. Sætter du James sammen med en gang slatne “roleplayers” så har du en 55-60 win season. Gør du det samme med Wade så får du “kun” 45-50 vundne kampe. Det var stort set det der skete sidste år. Begge superstjerner var omgivet af spillere som de gjorde bedre. Nu hvor holdene ser anderledes ud er det ret tydeligt at se både hvem der trak læsset, men også det reelle niveau af de spillere de var omgivet af. Bosh blev lidt glemt i Canada idet de hverken vandt eller fik tv-tid, og selvom han måske ikke er i helt samme liga som Wade og LeBron så er han måske deres vigtigste brik idet han giver dem en trussel under kurven og er ankeret i deres forsvar.

    Til sidst skal det nævnes at Heat er ligeglade med om de ender som nummer 1, 2, 3, 4 eller 5 for den sags skyld i grundspillet. De skal bare i slutspillet, og så har de mandskabet til at gå hele vejen, MEN det skal de bevise før jeg udråber dem som de største mesterskabsaspiranter. De skal bevise at de kan slå hold som har været der. Her snakker vi Boston, Orlando og ikke mindst Chicago som i den grad er et hold de andre vil undgå. Boston og Orlando har noget som Heat ikke har: størrelse. Det bliver spændende, men det er dem der har noget at bevise og ikke de andre elite-hold… og skulle de klare sig igennem og stå i finalen, så venter et “lille” hold som Lakers, San Antonio, eller et helt tredje som nok skal give dem kamp til stregen.

    Tak for dit reply Janko og go uge! Peace!

HAVE SOMETHING TO SAY?