DDS Hoops “Playoff Edition – First Thoughts”

Er du åndssvag for en start på slutspillet! Efter alt sin normale hype skuffede de første kampe ikke, Tværtimod, de gav os nogle nye helte, genintroducerede os for nogle gamle kendinge, og bød ikke mindst på hårrejsende slutninger og store overraskelser: Chris Paul flåede Lakers fra hinanden, Shane Battier klaskede en 3’er i kurven kort før tid som slukkede lyset for Tim Duncan og San Antonio, og dagen efter topper Ray Allen ham ved at ramme en go-ahead-3 mod New York og sikrede dermed en sejr til Boston. Nårh ja, så var der lige to MONSTER-præstationer af Derrick Rose og Dwight Howard. Førstnævnte gik bersærk i 4. quater og tvang sit hold til sejr, mens sidstnævnte ejede første halveg mod Atlanta men måtte se sit hold tabe til sidst. DDS tager et kort blik på hvad der er sket indtil videre og hvad den aktuelle situation er. Nyd din tirsdag, læn dig tilbage og drys DDS på din eftermiddagssnack:

Læs mere efter jumpet…

Western Conference:

San Antonio Spurs (1) – Memphis Grizzlies (8):

Måske er det alligevel hold i Duncans beskyldninger? Han fortalte i et interview at Memphis med vilje havde sparet deres bedste spillere i de sidste kampe i slutspillet for netop at møde San Antonio, og for at undgå Dallas og Lakers. Memphis har spillet nogle af deres bedste kampe mod Duncan og Spurs, og selvom de var 2-2 i den regulære sæson, så får det en til at tænke efter deres første kamp her i slutspillet:

Memphis Grizzlies slog et Spurs hold (uden Ginobili – højre albue) med solidt forsvar, og ved at udnytte deres frontcourt, som San Antonio ikke kunne dæmme op for. De (Memphis red.) gjorde det vel at bemærke uden deres egen stjerne, Rudy Gay. Uanset hvad nogen siger så er det imponerende.

Memphis Grizzlies fører serien 1-0. Den næste kamp spilles imorgen aften, d. 20/4, i San Antonio. Hvem tror i der vinder den?

Los Angeles Lakers (2) – New Orleans Hornets (7)



Hvis der er nogen der ved hvor Pau Gasol er så bed ham venligst om at tage til Los Angeles og sparke den klon væk der tydeligvis spillede for ham i den første kamp. 8 points, 6 assists og 6 rebounds? Det er selvfølgelig nydeligt nok at han præsterede at lave 6 assists, men Kobe har brug for hjælp til at putte bolden i kurven, og Gasol er deres 2. mulighed. Med David West ude af resten af slutspillet burde New Orleans være en skygge af sig selv under kurven, men hvis Lakers ikke formår at udnytte det med deres skyskrabere, kan kampene svinge til højre og venstre afhængig af hvem af Kobe og Paul der har mest held i den. Historien siger Kobe, men man skal aldrig sige aldrig.

Chris Paul spillede outside-of-his-freakin’-mind som videoen nedenunder testamenterer. Er ikke sikker på det er nok til at vinde serien, men hvis han kan gøre det hver gang, så får Lakers i hvert fald et problem med at komme videre uden blå mærker:

New Orleans Hornets fører serien 1-0. Den næste kamp spilles imorgen aften, d. 20/4, i Los Angeles. Hvem tror i der vinder den?

Dallas Mavericks (3) – Portland Trail Blazers (6)

Jason Kidd må nødvendigvis være 28 år gammel og ikke 38. Ellers giver det snart ikke nogen mening at han fortsat kan udøve de mirakler på en basketballbane. Han er en af de bedste guards ligaen nogensinde har set, men det ry er bygget op omkring hans utrolige evne til at læse spillet og fyre elegante afleveringer af i alle retninger. Han ligger nr. 3 all time mht. triple-doubles med 107 af slagsen og er reelt set en spillende toptræner på banen. Han har aldrig været kendt for sit skud, men som en fin vin er han kun blevet bedre med årene og ligger nu nr. 3 som alle tiders 3-points skytte med 1795 makes. Det demonstrerede han i den grad i den første kamp mellem Dallas og Portland:

Dirk Nowitzki gjorde hvad der var forventet af ham, 28 points og 10 rebounds. Det samme kan ikke sige om Gerald Wallace, som havde 8 points på lige under 40 minutters spilletid. Vær opmærksom på ham aka. Crash i kamp 2, hvor han kommer gallopperende med 200 km/t. LaMarcus Aldrigde gjorde det faktisk udmærket, men igen, så manglede han hjælp. Ikke bare fra Wallace, men også fra Brandon Roy som endte med sølle 2 points. Dallas har pillet lidt af spændingen væk fra denne serie, men som vi allesammen ved, så kræver det kun 1 kamp at vende skibet og komme tilbage. Den her er langt fra overstået, og er stadig den serie med den største mulighed for et såkaldt upset (undskyld Drux)!

Dallas Mavericks fører serien 1-0. Den næste kamp spilles i aften, 19/4, i Dallas. Hvem tror i der vinder den?

Oklohoma City Thunder (4) – Denver Nuggets (5)

Hvad skal man gøre hvis man som hold ingen deciderede superstjerner har, og møder et hold hvis to superstjerner spiller på højeste niveau? Det spørgsmål må Denver Nuggets nødvendigvis stille sig selv efter nederlaget til Durant og Westbrook i første kamp. Denver har spillere der på en given aften kan give dig 20+ points, men problemet opstår mod slutningen af en tæt kamp, hvor de ingen designerede go-to-guy har. Det var netop tilfældet mod Thunder, hvor de efter en tæt og velspillet kamp gik kold mod slutningen mens Durant og Westbrook fortsatte ufortrødent. Duoen endte med 72 points tilsammen!

Nené gjorde det ekseptionelt og vandt klart duellen mod Kendric Perkins, men det korte af det lange er at der er en grund til at fx. Knicks og Nets jagtede Carmelo Anthony så hårdt. Et hold har brug for en superstjerne for at vinde titler. Det eneste hold der har vundet slutspillet de sidste MANGE år uden superstjerner er Detroit i 2004, og selv her kan man argumentere for de havde en spiller i Chaunsey “Mr. Big Shot” Billups som i slutningen af kampene ikke var bange for at tage det afgørende skud. Det bliver spændende at se om Denver kan hive en kanin op af hatten og gøre det umulige i slutspillet. Det er DDS’s vurdering at det IKKE er umuligt for dem at vinde kamp 2, men at det bliver ekstremt svært. Især når Durant folder sig ud som han gjorde i første kamp:

Oklohoma City Thunder fører serien 1-0. Den næste kamp bliver spillet imorgen aften, 20/4, i Oklohoma. Hvem tror i der vinder den?

Eastern Conference:

Chicago Bulls (1) – Indiana Pacers (8)


Er der stadigvæk nogen der tvivler på at Derrick Rose burde vinde MVP? Han og Chicago Bulls har mødt et Pacers-mandskab med ild i øjnene og fråde om munden her i de første to kampe, og har med nød og næppe skrabet 2 sejr i hus takket været Rose og Kyle Korvers uforklarlige evne til at ramme afgørende 3’ere. Ingen troede før serien gik igang at Indiana kunne give Chicago kamp til stregen, men skal love for at det forholder sig anderledes nu. En serie starter først for alvor når et hold vinder på udebane, så Chicago har bare gjort det som de skulle – at forsvare home court. De skal forsøge at stjæle en nede i hjertet af Indiana, hvilket baseret på de første to kampe godt kunne gå hen og blive rigtig svært. Trods tabet af Darren Collison er Indiana en mundfuld for eliten af NBA når Danny Granger har en go kamp sammen med Psycho T (Tyler Hansbrough) og Roy Hibbert.

Så igen, når Chicago har Derrick Rose, er alt andet ligegyldigt så længe han spiller og nægter at tabe:

Chicago Bulls fører serien 2-0. Den næste kamp bliver spillet torsdag aften, 21/4, i Indiana. Hvem tror i der vinder den?

Miami Heat (2) – Philadelphia 76’ers (7)


“Men will be men, and boys will be boys” var der engang en der sagde. Ved ikke om vi er enige om at det altid gælder, men lige netop i den her serie er der noget om det. Miami giver i den grad Philadelphia en leksion i hvordan man skal gribe tingene an i slutspillet. Hvor Miami i den første kamp lænede sig op af deres supertrio, lod de i kamp 2 musklerne tale i forsvarsenden og efterlod Philadelphia-spillerne dybt begravet i frustration. De blev lukket fuldstændigt ned første halveg hvorefter Miami satte den på cruise-control resten af kampen og kørte den hjem mens de hvilede deres nøglespillere.

En interessant serie ser nu ud til at være slut før den overhoved er begyndt, men la os nu se hvad der sker i Philadelphia inden vi hamrer de sidste søm i 76’ers-kisten. Kan godt være at de er unge og urutineret, men engang imellem er det lige hvad man har brug for.

Miami Heat fører serien 2-0. Den næste kamp bliver spillet torsdag aften, 21/4, i Philadelphia. Hvem tror i der vinder den?

Boston Celtics (3) – New York Knicks (6)

Gætter på der stadig er lidt Boston Garden Magic tilbage for the Celtics når det kommer til slutspillet. Ray Allen kan i hvert fald skrive under på det efter at han lukkede kampen med en nødvendig 3’er som følge at en Doc Rivers timeout umiddelbart før slutfløjtet.

Kampen igennem havde New York ellers haft overtaget – især i første halveg hvor de i store dele manglede Carmelo Anthony som følge af fejlproblemer. Det var nærmest pinligt at se Bostons angreb når Rajon Rondo sad på bænken, men det ændrede sig især i 3. quater hvor de kom stormende tilbage. Bevæbnet med solidt forsvar, skarpskytten Allen og en genoplivet Jermaine O’neal fik Boston lukket kampen, men der burde være stor bekymring efterfølgende. De kunne i store perioder ikke dæmme op for New Yorks offensiv, og beviste igen at de langt fra er et af de stærkeste hold når det kommer til at rebounde. Igen og igen gav de New York ekstra chancer, hvilket måske ikke er det smarteste træk når de råder over NBA’s bedste offensive våben i Carmelo Anthony. Heldigvis for Boston kølede han af i anden halveg hvilket gav dem en mulighed for at vinde. Kampen i aften bliver rigtig spændende og burde være kræs for kendere. Vinder Boston er de fortsat smalle favoritter. Vinder New York svinger fordelen over i deres fold, og kan med en hel storby i ryggen måske, og kun måske, gøre det slemme ved Boston og sætte dem til vægs. Don’t miss it!

Boston Celtics fører serien 1-0. Den næste kamp bliver spillet i aften, 19/4, i Boston. Hvem tror i der vinder den?

Orlando Magic (4) – Atlanta Hawks (5)

Der skulle kun 1 kamp til at bekræfte vores mistanke om Orlando Magic. De har det virkeligt ikke godt mod Atlanta i år. Et hold som de i de seneste år har domineret totalt havde relativt let ved at slå dem i åbningskampen. Det hjælper selvfølgelig at Atlantas skarpskytter i form af Joe Johnson og Jamal Crawford rammer på alle cylindre, men det ændrer ikke ved følelsen at Howards surrounding cast er for svag. Gilbert “Agent Zero” Arenas spiller virkeligt som et nul, og Jameer Nelson skal ikke kun have en enkelt periode hvori han spiller som en allstar – han er nød til at være på hele tiden.

Det er svært at se at Howard skal kunne gøre det endnu bedre end  han gjorde i 1. kamp hvor han havde 46 points og 19 rebounds, så hvis Orlando skal have nogle forhåbninger overhovedet i den her serie bliver J-Rich, Hedo og de andre anonyme fra kamp 1 nød til at træde i karakter. Udfaldet af den første kamp var aldrig rigtig i fare for Atlanta, hvilket også var den følelse man sad med foran skærmen. Der skete simpelthen ikke nok fra Orlando’s side. Vi tror stadig på en 7-kamps-serie her på DDS, så regn med at se et anderledes Magic hold i kamp nummer 2. Om ikke andet så kan i nyde når bæstet Howard folder sig ud:

Atlanta Hawks fører serien 1-0. Den næste kamp bliver spillet i aften, 19/4, i Orlando. Hvem tror i der vinder den?

Andre nyheder:

  • Dwight Howard vandt igår sin 3. defensive player of the year award, hvilket vi på DDS havde forudsagt sidst. Ikke at dét krævede særlig mange hjerneceller, for Superman havde i den grad fortjent det. Stort tillykke herfra Dwight!
  • Rick Adelman er færdig i Houston, efter på mirakuløs vis at få holdet til at spille op med de bedste i en årrække uden at have en decideret stjerne. Rygtet går i øjeblikket på at han skal overtage dirigentstokken i Lala-land når Phil Jackson træder tilbage efter nuværende slutspil. Personligt synes jeg det er respektløst af Houston: Adelman trådte til med en forventning om at han ville have både Yao Ming og T-Mac, hvilket krakelerede da de begge to er lavet af porcelæn. Trods manglen på star-power er han den træner i Houston med den bedste rekord (193-135, 588%). Det er endnu mere imponerende når man tænker på at de spiller i vesten og tog Lakers, de senere mestre, til smertegrænsen sidste år i slutspillet ved at presse dem til en 7. kamp.
  • Jason Williams, Memphis Grizzlies reserve guard, har meddelt at han stopper efter dette slutspil. Manden som er kendt for “the elbow pass” og som på alle måder var en magiker på banen har fortjent en lille tribute her fra DDS:

2 Readers Commented

Join discussion
  1. Kwame E on 20/04/2011

    Godt skrevet..! Har lagt NBA lidt på hylden pga. de sene sende tider. Men fedt at de her PLay off updates bliver lavet.

  2. Rune Tight D on 20/04/2011

    @Kwame E: Spænd hjelmen! Det er lige netop nu du skal se det! Desuden er der tidlige kampe der starter ved 7-8 tiden så ingen undskyldning ;-) Go påske!

HAVE SOMETHING TO SAY?