LivePerformance/Anmeldelse: Trey Songz @ Amager Bio, d. 18. april


Så blev det mandag, og efter at have været i Berlin og optræde, blev det Københavns tur til at opleve Trey Songz i lille Amager Bio. Præsenteret af ICO, var der høje forventninger, og hele Nordens piger var da også helt ængstelige efter at opleve den populære RNB sanger fra Virginia. Trey startede også med at tweete følgende før koncertstart. Læs mere efter jumpet.


Jeg var en af de mange malplacerede drenge som var fremmødt til Trey Songz med et formål om at få taget nogle gode billeder, til alle dem som ikke lige havde råd til at slippe 350 kr. for at se Trigga optræde. Lige fra det øjeblik jeg trådte ind i Amager Bio kunne jeg fornemme en negativ stemning. Koncertarrangørerne viste en virkeligt uattraktiv side af dem, da de på meget flabet vis bad mig om at tilsidelægge mit kamera, da det efter deres mening var alt for “godt”. Uden at få lov til at forklare mig selv, gav en kvinde fra ICO  mig en ubehøvlet attitude, og jeg indså at jeg ikke ville komme nogle veje ved at argumentere for min sag. Inde i selve koncertsalen følte jeg ikke rigtigt at jeg var til en koncert, da den hyrede DJ overhoved ikke formåede at hype folk op. Så kom aftenens warm-up, Nadja så på, hvilket efter min mening var et besynderligt navn at vælge til en Trey Songz koncert. Der skal koncertarrangøren måske ha valgt en anden genre, hvis de fremover vil holde hip-hop/rnb koncerter med success. Det er ikke passende at vælge en artist der laver “Medina-Dance-Music” som warm-up act til en RnB Trey Songz koncert. Det var efter min mening også en af de værste warm-ups, jeg har oplevet indtil videre. Hendes dansere var mere i spotlightet end hende selv!

Efter Nadjas optræden, gik der ca. en time før at Trey tiltrådte scenen i Amager Bio, og i mellemtiden gik jeg sammen med Hamid fra Eventinfo, rundt og spurgte tilfældige fremmødte om deres forventninger til koncerten og her havde største delen også forholdsvis store forventninger.

Så gik Trey endeligt på, og han formåede sandeligt også at hype hele hans publikum op, hvilket var et stort plus. Jeg opdagede dog at lyden til tider var dårlig, og at det lød som om at playbacken overskyggede hans stemme. Det havde dog ikke den store negative effekt, da han med sit live band, og med enkelte acapellas viste alle sine fans at han rent faktisk har en utrolig stemme. Hans sangvalg var også utroligt gode, da han gav folk en god blanding af “Trey Day”, “Ready” og “Passion, Pain & Pleasure”. Selvom jeg ikke er den store Trey Songz fan nød jeg derfor også koncerten. Det var også fedt hvordan han live remixede sine sange, hvilket vi så eksempler på med bl.a. “Say Ahh” og “Black Roses”. Da han optrådte “Say Ahh” kom 50 Cent’s “In Da Club” pludseligt på og han sang derfor også omkvædet. Med “Black Roses” startede han med at synge Rihanna’s del fra Eminem’s hitsingle “Love The Way You Lie”, hvorefter den gik over til “Black Roses” hvilket er min personlige favorit fra “Ready”. Trey blev sandeligt også personlig med de fremmødte, og efter at have optrådt “Say Ahh” begyndte han at udpege tilfældige folk fra publikummet, hvilket selvfølgeligt er postivt, dog lidt irriterende at se på som stor Jay-Z fan, da han har en tradition for at gøre det.

Så blev det pigernes tur, og Trey skjulte søreme heller ikke sin kærlighed til det kvindelige køn. Efter at have optrådt sange som “Neighbors Know My Name”, “Panty Droppa”, “Love Faces”, “Red Lipstick”, “Already Taken” og “Can’t Be Friends”, afklædte han sig så han kun stod i tank top, og begyndte at finde den heldige pige der kunne få hans svedige tank top! Efter at have gået frem og tilbage på scenen i en 5 minutter, fandt han så endelig en pige der skulle eje hans tank top. Dette skete efter at han på meget forførende vis trak sin tank top over hendes hoved, og begyndte at kysse den udvalgte pige.

Så så koncerten så sin ende, og Trey besluttede sig for at slutte af med lidt energi og leverede “Bottoms Up”, hvor vi også fik oplevet Trigga som rapper da han rappede Nicki Minaj’s gæstvers fra sangen. God måde at slutte af på alligevel, selvom han skal holde sig til sang.

Efter at have vidnet Trey optræde i Amager Bio, har jeg stort set kun positive ting at sige om denne talentfulde herre. Jeg var specielt helt begejstret af hvor personlig han formåede at blive med de fremmødte, og hvor god han i virkeligheden var til at optræde. Når det er sagt, skal man selvfølgelig ikke glemme hans fantastiske liveband, som gjorde en forskel, og gav showet lidt ekstra. Trey’s sangvalg var også utroligt gode, da han gav os en blanding af alt det bedste Trey Songz.  Selve koncertens struktur var en anden snak. Det er selvfølgeligt utroligt ærgeligt at ICO valgte at give DDS afslag mht. fotografering af koncerten og et eventuelt interview, men det må man selvfølgelig leve med set fra DDS’ perspektiv.


En anden ting er, at jeg synes at – afholde Trey Songz i Amager Bio og sælge billetterne til 345kr. + gebyr er for dyrt. Jeg er sikker på at man sagtens kunne fylde VEGA op uden problemer, da der var folk fra hele Norden til koncerten og så til en lavere pris. Udover det ville lyden være bedre, da vi allesammen ved at lyden i VEGA er meget gange bedre end i Amager Bio, og man burde også lige overveje en bedre DJ næste gang, så folk kan blive hypet op.

Til sidst men ikke mindst, er der fra ICOs side ikke nogen grund til at give folk der vil hjælpe en ubehøvlet attitude. Man burde også på det punkt være mere modtagelige over for folk der vil hjælpe med promo, og det ville samtidigt give dem et endnu bedre ry som koncertarrangør.

Jeg giver derfor samlet Trey Songz koncerten 3/5 D’s.

3 Readers Commented

Join discussion
  1. Suqarbabe on 22/04/2011

    Gdt skrevet.

  2. Damian on 23/04/2011

    Tak skal du have Sugarbabe! ;)

  3. Pingback: Hamid Ittaouil 26 apr, 2011

    "Koncerten så sin ende, og Trey besluttede sig for at slutte af med lidt energi og leverede “Bottoms Up”, hvor vi… http://fb.me/10fuJUaZH

Have something to say?