Movie: 50 Cent i filmens verden

G-unit generalen 50 Cent har længe prøvet at etablere sig i Hollywood. Han påbegyndte sit projekt i 2005 med filmen, som de fleste nok kender, ”Get Rich Or Die Trying”. Den fik dog ikke den store succes og blev haglet ned af de fleste kritikere, da mange mente, at det var et ringe forsøg på at gå i Eminems fodspor (8mile udkom i 2002 og blev modtaget fantastisk af såvel publikum som anmeldere – vandt endda en oscar).  50 Cent havde fået selveste Jim Sheridan, der har været nomineret til hele seks oscars til at instruere. Med glimrende skuespillere på rollebesætningen var der lagt op til et mindre mesterværk, men sådan skulle det ikke gå..

Hvis mange troede det skulle blive til et kort eventyr i Hollywood, tog de i den grad fejl. 50’s stædighed har gjort, at han siden ”Get Rich or Die Trying” har både medvirket i samt produceret den ene film efter den anden, men lige meget hvor gode hans medskuespillere, instruktøren eller manuskriptet er, har hans film svært ved at slå igennem.

I 2008 fik 50 muligheden for at spille med i en utrolig hypet film – nemlig genforeningen mellem Robert De Niro og Al Pacino, de to film-legender fra Godfather-filmene. Men ”Righteous Kill”, som filmen hedder, blev en skuffende omgang og heller ikke denne gang løb 50 med nogle positive overskrifter.

50 Cent: “In Hollywood they say there’s no business like show business. In the hood they say there’s no business like ho’ business.”

Siden sit seneste rap-album ”Before I Self Destruct” har 50 i stigende grad skiftet fokus fra musik til film. Han virker opsat på at slå igennem i Hollywood – koste hvad det vil.  Personligt så jeg ham hellere lave musik, men 50 virker opsat på at modbevise sine kritikere – han har netop takket ja til en rolle i filmen ”Odd Thomas”, hvor han spiller en blind DJ, der skal opklare en satanistisk forbrydelse – det skal nok blive interessant..

50 Cents seneste film udkom 17. maj på DVD i Danmark – se traileren her og bedøm selv, om den er værd at investere i.

No comments yet.

HAVE SOMETHING TO SAY?