Event: Asher Roth @ Pumpehuset d. 21. februar

Banner2

Philadelphia er en by der har været fødestedet til mange prominente hip-hop navne igennem tiden, nogle har fået mere succes end andre men det ændre dog ikke at Philly har været en af de mest essentielle hip-hop byer på landkortet. Byen har bl.a. skabt navne som den første Grammy-vindende rapper Will Smith, Black Thought og The Roots, Beanie Sigel, Cassidy, Freeway, Young Gunz, Eve, Peedi Crakk, Meek Mill og Asher Roth.

Torsdag d. 21. februar gæster sidstnævnte Asher Roth København for første gang og er hans andet show når han tager på tour i Europa. Det er noget tid siden rapperen fra Philadelphia har været aktuel med nogen udgivelse, men ikke desto mindre har han en masse tracks han kan levere når indtager scenen i Pumpehuset nu på torsdag, bl.a. han største hit hidtil “I Love College” og “Lark On My Go-Kart” som var på hans debut album Asleep In The Bread Aisle fra 2009.

Samme år inden udgivelsen var han også på coveret og en del af XXL’s prestigefulde Freshmen Class ved siden af rappere som bl.a. Blu, Curren$y, KiD CuDi, Wale og Ace Hood. Efterfølgende år slog hans sig sammen med den anerkendte super-producer Nottz og kreerede EP’en The Rawth, som også fik relativt meget omtale.

Roth var også den første af en nye stribe unge rappere der formåede at få et gennembrud, og blev bl.a. også co-signet af den største hvide rapper nogensinde nemlig Eminem.

Han er eftersigende igang med at sammensætte et nyt album, som endnu ikke har en release date.

Så istedet for at tage i byen torsdag aften, så tag ind og oplev en Asher Roth koncert med masser af energi og live band.

Køb din billet her.