Event: Common (+ support) Fredag d. 14 Nov. @ Vega.

common_2048x2048

Nu på fredag gæster en rigtig Chi-Town legende VEGA, når Common i anledningen af sin nye udgivelse “Nobody’s Smiling” kommer til København. Et navn der burde glæde mange old school hip-hop hoveder, men også hip-hop hoveder generelt.

Den Grammy-vindende rapper som er kendt for sine meget samfundsbevidste tekster og soulful tilgang til genren, var sidst i Danmark i 2007 og var på daværende tidspunkt aktuel med den Kanye West producerede udgivelse “Finding Forever”. Siden da har han udgivet det Pharrell producerede og meget elektronisk inspirerede album “Universal Mind Control”, som desværre fik mixed omtale, og det No I.D. producerede album “The Dreamer/The Believer” hvor bl.a. “Blue Sky”, “Ghetto Dreams” og det kontroversielle track “Sweet” figurerede på.

Man må dog give Common kredit for at han igennem hele sin karriere har holdt sig tro til sig selv, og ikke rigtigt gået på kompromis med mainstream hip-hop, men stadigvæk holdt sig relevant. Ja, hans CV snakker for sig selv, og albums som “Like Water For Chocolate” og “Be” høre med blandt toppen af hip-hop albums igennem tiden.

Udover at lave god musik, så er Common også en livlig og dygtig performer, man skal derfor glæde sig til at opleve ham live, da man ikke bliver skuffet og får alt for pengene.

Køb din billet HER.

No comments yet.

HAVE SOMETHING TO SAY?