Event: 5 gode grunde til at kigge forbi vores 5 års fødselsdagsfest

krept-konan-thumb

1. UK’s mest populære duo Krept & Konan kommer og giver en koncert.

Det er noget af et scoop at vi har fået denne kølige duo fra London, til at komme og spille deres første gig i Skandinavien. Det kommer til at gå HELT AMOK når de spiller “Don’t Waste My Time” og så blir det helt sexy når de spiller “Freak Of The Week“. Vi har en grimey aften i vente – behøver vi at sige mere om dem?

2. Vores gode venner DJ Abstract & Mister V.I. fra Patta Soundsystem fyrer op for efterfest, i samarbejde med vores brødre fra Le Fix.

Hele vejen fra Amsterdam flyver vi vores trofaste hafla-makers ind, til at fyre op for en energifyldt efterfest så folk med sikkerhed ikke smutter hjem efter koncerten. Hvis I har været til vores tidligere events, så ved I lige præcis hvad de bringer til bordet. Vores brødre fra Le Fix har støttet op omkring efterfesten, og har givet os den fedeste fødselsdagsgave vi kunne ønske os. For uden dem havde vi ikke muligheden for at gøre det hele så stort! TAK er kun et fattigt ord. Husk det er 18+ til after-party!

3. Upcoming talent fra Nørrebro skal warm-up med sit spritnye album “8B”.

Han har optrådt 2 gange til vores Distortion og 1 gang til vores Roskilde Street City scene. Udover det er han aktuel med sit hjernedøde album ‘8B‘, som bla. Nik&Jay har set sig lune på. Navnet er Jamie Kamara og folk ved ikke særligt meget om ham. Måske er det fordi af at han slet ikke har noget social media, og at han bare koncentrerer sig om musikken. Måske er det fordi det er en del danskere, som kun lytter til radioens monotone tracks med catchy omkvæd. Hvem ved? Vi synes i hvert fald han passer godt ind som warm-up til denne her, da han har lidt til drengene og lidt til pigerne. Lidt ligesom Krept & Konan, og samtidig er det første gang han optræder med det nye shit!

4. Pre-party i huset med gratis mad og drikke.

De søde mennesker hos Havana Club smider iskolde cuba libré drinks over disken så længe lager haves, og samtidig kan du kan få stillet sulten med varme crêpes og krydret sücuk toast, som i gode gamle dage hvor Druxito lagde den til befolkningen. Du kan samtidig komme tidligt ind, så du undgår en stor kø! Der er mulighed for at købe billetter til pre-party, som starter 20:00 lige HER

5. PRISEN

Det er sgu ikke særlig tit man får koncerter af denne kaliber til den her pris.

– Koncert + after-party (husk after-party er 18+) / 160,-
– Pre-party + koncert + after-party / 200,- 
– After-party / 80,- (kun dørsalg)

Check facebook eventet HER

No comments yet.

HAVE SOMETHING TO SAY?