Event: Londons kvindelige grime-komet Little Simz besøger KBH

little_simz_middlefinger

“Når Kendrick Kendrick siger hun “might be the illest doing it now,” og erklærede fans tæller Snoop Dogg, Jay-Z og Schoolboy Q, så er det nu du åbner ørene. Den selvudråbte konge, Little Simz, er nemlig ikke bare blevet ikon blandt staternes hiphopgiganter, men har efter flere års rumlen, etableret sig som en af fremtidens helt store stjerner i Londons tunge grime-undergrund. Derfor er det med en vis stolthed, at vi kan præsentere Little Simz i dit mørke Pumpehus søndag den 17. januar.

Siden 2008 har Little Simz udgivet ikke mindre 8 mixtapes og i oktober udkom så hendes debutalbum ‘A Curious Tale of Trials + Persons.’ Det selvportrætterende album er kommet til verden uden amerikanske stjernenykker i samarbejde med grime-crewet Space Age Collective og fyldt til randen med Simz’ sylespidse flow og tonstunge grimebeats.

Lyt til numre som ‘Tainted’, ‘God Bless Mary’ og ‘Gratitude’, og du ved hvad vi mener.” Mathias fra Pumpehuset

Med som support har Little Simz danske Emilie Ramirez, der single-debuterede med nummeret ‘Tranquilizer’ i november sidste år. Emilie Ramirez blander alt fra fra hiphop og trap til soul og R&B og uden tvivl et navn, der skal holdes øje med i år.

1 Readers Commented

Join discussion
  1. denmarkstyle on 11/01/2016

    hun også besøger Aarhus og O-town yo

HAVE SOMETHING TO SAY?