EVENT: UK’s unge grime konge er klar til den store scene i lille København

IMG_5559

Live Nation, Vega og DDS præsenterer:

STORMZY
STORE VEGA
29. JANUAR 

Stormzy er det største navn på UK grime scenen lige nu, og han har sommeren igennem lagt europæiske festivaler ned med sit energiske show. Aldrig er der set en større moshpit fest foran Apollo scenen på årets Roskilde Festival, end den han formåede at lave i år, da han spillede gennembrudshittet ”Know Me From”!!

”Det var meningen jeg skulle have været på Oxford University” griner Stormzy, AKA The Problem, AKA Big Mike, AKA Stiff Chocolate. ”Jeg fik de bedste karakterer, og ejeren af min skole var direktør på Oxford. Han ville have jeg skulle gå der, og det var sådan set også planen. Min mor troede jeg skulle på Oxford, og mine venner ligeledes. Så begyndte jeg at lave videoer og lagde dem på YouTube og så videre og…” hans stemme bliver svagere, og så griner han og blinker.

Stormzy med det borgerlige navn Michael Omari, har givetvis byttet en førsteklasses uddannelse for et liv i musikbranchen, men det går nu heller ikke så skidt for ham. Siden han udgav sin debut EP ”Dreamers Disease” for blot to år siden, har den nu 23-årige artist fra South London scoret sig to MOBO Awards, turneret verden rundt, vundet ”Best International Artist” ved BET Awards, optrådt på det populære britiste tv show ”Later with Jools Holland”, blevet den første usignede rapper udpeget til BBCs ”Sound of” short list, der hurtigt blev fulgt op af en invitation fra Kanye West til at optræde sammen med ham ved Brit Awards. Stormzy har solgt tæt på en million plader, og skabt musikhistorie ved at sende to grime freestyles i top 20 på den britiske hitliste for første gang nogensinde.

”Den første MOBO var det det vildeste øjeblik i mit liv. Men jeg vidst også at jeg skulle fortsætte med at holde gryderne i kog, og gøre hvad jeg gør”. Samme uge udråbte Wiley, Grime-scenens godfather, Stormzy som “the #1 grime don”, med ordene “Please take it where we couldn’t my brother”.

Han er altså uden tvivl en af hovedårsagerne til at den britiske grime-scene igen er kommet på det musikalske landkort, og givet nyt liv til genren. Han en af de stærkeste stemmer og besidder et helt særligt talent. Forvent en aften med en blanding af grime og hip-hop fra en særdeles energisk og skarp artist.

Live Nation Promoter Anna Brink: ”DDS og Pumpehuset præsenterede Stormzy i København første gang i september sidste år og solgte koncerten ud, hvilket var ret vildt på det tidspunkt. Jeg så Stormzy live første gang i år på Eurosonic Festival i Holland og har siden hen set ham på diverse europæiske festivaler henover sommeren. Energi niveauet er helt i top hver eneste gang, han har altid publikums fulde opmærksomhed og er uden tvivl en af mine favorit live artister. Grime til benet. Jeg glæder mig helt vildt til at se ham optræde på Vega i januar.”

Se klip fra Stormzys optræden på dette års Roskilde Festival HER

Se videoen til “Know Me From” HER

Læs GQ Magazines interview fra juli måned her HER

Billetpriser: 230 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 26. august kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

No comments yet.

HAVE SOMETHING TO SAY?