EVENT: Kom til gratis premiere på New Era’ nye grime videoer hos Sneakers & Coffee

SneakersAndCoffee_622x400

Druxito på sin host ting in it! Sneakersandcoffee lægger i morgen hus til premiere af New Era’s nye fede mini dokumentar videoer med grime artisterne Tempa T, Novelist & D Double E der fortæller om deres forhold til 5950 fitted caps, som helt klart laver et comeback inden længe. På dagen taler jeg lidt om mit eget forhold til grime, fitted caps, videoerne og cracker et par jokes. Der vil være konkurrencer, giveaways, gratis øl, sodavand, DJ Carsten og det hele foregår Lørdag d. 22 Juli kl 14-18 på Jærgersborggade 30.

Link til event HER

EVENT: Top 3 koncerter til Musik i Lejet 2017′

MIL
DDS er klar til debut på Musik i Lejet

De sidste mange år har vi hørt et utal af historier om Musik i Lejet; Festivalen med de bedste damer, festivalen med de bedste after parties, festivalen med den bedste vibe.
Vi har altid været lidt for knækkede efter Roskilde til at finde ud af om der var noget i det, eller om det bare var tomsnak, men i år har vi besluttet os for at kigge nærmere på sagen.

Hos DDS har vi altid været glade for den urbane musikgenre, og for os at se er den i stigende grad repræsenteret på årets Musik i Lejet, hvilket gør det endnu mere attraktivt for os kigge forbi, og finde ud af, hvad det hele går ud på. Her er et højdepunkt fra hver af de tre dage, som vi ser frem til at se på festivalen:

TORSDAG: EMIL KRUSE
Vi har fulgt ham igennem hans karriere, og det ser ud til han virkelig har fundet sig til rette i den musik han laver nu.
Det er dybt, det er originalt og det er godt, og derfor glæder vi os rigtig meget til at opleve Emil Kruse på Skovscenen torsdag.

FREDAG: PEDE B & DJ NOIZE
Han behøver ikke den store introduktion, for der er få mennesker i dansk rap, som kan måle sig med Pede B’s lyriske og tekniske evner.
Derfor bliver hans show på skovscenen, med en brandvarm DJ Noize, vores fredagsfavorit.

LØRDAG: SUSPEKT
Vi har efterhånden været øjenvidner til en del koncerter rundt omkring i verden, men sjældent har det gået så vildt for sig, som det gør til Suspekts.
De er nogle gode og dygtige guys, og de leverer altid et show udover det sædvanlige. Fang dem på Strandscenen lørdag nat.

Følg vores udsendte mand i marken @emil.boye på instagram for at få et blik bag facaden til årets Musik i Lejet.

KONCERT: Raindrop, drop top… Migos rammer Tap1 med et brag den 17 August

622x400

De levende Atlanta legender Migos, optræder i det nye TAP1 til August.

2016 var et kæmpe år for Migos, der med deres album “Culture” røg direkte ind som #1 på Billboards 200 albumliste. Især nummeret “Bad and Boujee” – blev et kæmpe viral hit efter at Childish Gambino, dedikerede en særlig del af sin takketale til tracket Golden Globes.

Migos er kendt for deres rowdy liveshows, og folket kan forvente den heftigste moshtpit og energi @ nye TAP1 på Amager.

Quavo, Takeoff og Offset, startede deres karriere med udgivelserne af en lang stribe af mixtapes. Deres første af slagsen, Jugg Season, landede i 2011, men det store gennembrud kom i 2013, hvor Drake hoppede på det officielle remix til deres monster hit ”Versace”. Derefter skulle man måske tro at mange af de trofaste ægte fans ville hoppe fra, men Migos har formået at holde på sin core fanbase og samtidig ramme super bredt.

Migos har lige siden været et boomin’ navn på rap-scenen og været leverandør af friske pust med originale flows og velkendte ad-lips over pulserende trap beats. Deres unikke stil har inspireret adskillelige andre rappere og gjort dem yderst eftertragtede for andre kunstnere at producere og arbejde sammen med. Senest har de blandt andre arbejdet sammen med store navne som Calvin Harris og Frank Ocean på det dejlige glade nummer ”Slide”.

Hvis du føler for at komme forbi og knæk den, så er der stadig billetter at købe lige HER

EVENT: Oplev “The Total Blackout Tour” med komikeren Chris Rock i Royal Arena

CR_930x600_dds

Den legendariske komikers første tour i 9 år og han er varm siger folket henne i USA. Fans kan godt begynde at glæde sig. Showet, der allerede har kørt i en periode i USA, er blandt andet blevet rost for værende ærligt og personligt. Emnerne i showet kommer bl.a. til at handle om Chris Rocks oplevelser med utroskab og skilsmisse, men også om politik. Og så puster han til ilden i debatten om racerelaterede skyderier. Chris Rock har lovet, at alt materialet i det nye show er brand new. Så der skulle ikke være mulighed for at opleve noget, du har set før.

Torsdag 5. oktober
Kl. 20.00
Royal Arena, København
KØB DIN BILLET LIGE HER

Bemærk helt særlige forudsætninger for dette show:
Det er strengt forbudt at bruge mobiltelefoner, kameraer eller optageenheder under Chris Rocks Total Blackout show. Ved ankomst vil alle telefoner og Smart-ure blive anbragt i ´Yondr´ klikposer, der vil blive låst op i slutningen af showet. Du beholder din klikpose ved dig hele aftenen, og om nødvendigt kan du få adgang til indholdet på udpegede Yondr-oplåsningsstationer i lokalet. Alle gæster opfordres til at udskrive deres billetter på forhånd for at sikre en jævn indgangsproces. Vi værdsætter dit samarbejde for at skabe en telefonfri showoplevelse (www.overyondr.com).

1 2 3 47 48