EVENT: Drakes tronarving kommer endelig til København med sit energiske show

tory-lanez-sacks-and-co-2016-billboard-650

Live Nation og DDS præsenterer:

TORY LANEZ

The New Toronto European Tour – with special guest VeeCee

Amager Bio

Fredag 13. maj

Den 24-årige spirrende canadiske rapper og vokalist er født i Toronto, og er kendt under scenenavnet Tory Lanez. I sin unge karriere har Tory allerede arbejdet sammen med artister som Soulja Boy, Bun B, boi-1 Da, Sean Kingston, RL Grime, Scott Storch, DJ Mustard, Dizzy Wright, Meek Mill, YG, DJ Dramaa, G-Eazy, Rickie Fresh, Kirko Bangz og mange flere.

Lanez’ kultfanbase er kendt som SWAVENATION, og han har fans over hele verden. Han er en slags folkets mand, underdog’en der ofte refereres til som Drakes tronarving.

Han er netop nu aktuel med et dobbelt mixtape. Det ene “The New Toronto” er ret hårdt i stilen med trapbeats og kan kaldes hans rap-album. Det andet, der nok er tiltænkt damerne, er lidt mere blødt med en række 90’er RnB samples, og bærer titlen Chixtape III, hvorpå hans sangtalenter kommer frem. Hans egentlige debutalbum forventes at udkomme i løbet af i år.

Nummeret ”Say It” var det første track han udgav i 2015 efter, at være blevet signet til Interscope, og hans første egentlige hit der gik nummer et på Billboard’s R&B/Hip-Hop Airplay chart.

Tjek ”Say It” lige HER

Tjek “Diego” lige HER

Tory Lanez’ live shows siges at være noget helt specielt. Han improviserer en del og har ry for, at levere et af de mest energiske shows hiphop’en længe har set, så ikke uden grund at hans

europæiske minitour i sommer var bankende udsolgt. Vi glæder os bestemt også til at opleve ham på dansk jord til maj, når han indtager Amager Bio.

Tilmeld jer facebook eventet for mere info HER

KØB DIN BILLET HER

Event: DDS Fylder 4 År

10750318_753536698033922_2938233844186483715_o

Vi fylder 4 år mine bros og sistas!

Læs mere om festen HER.

Et lille hint! Ciara kommer og optræder……

Event: Common (+ support) Fredag d. 14 Nov. @ Vega.

common_2048x2048

Nu på fredag gæster en rigtig Chi-Town legende VEGA, når Common i anledningen af sin nye udgivelse “Nobody’s Smiling” kommer til København. Et navn der burde glæde mange old school hip-hop hoveder, men også hip-hop hoveder generelt.

Den Grammy-vindende rapper som er kendt for sine meget samfundsbevidste tekster og soulful tilgang til genren, var sidst i Danmark i 2007 og var på daværende tidspunkt aktuel med den Kanye West producerede udgivelse “Finding Forever”. Siden da har han udgivet det Pharrell producerede og meget elektronisk inspirerede album “Universal Mind Control”, som desværre fik mixed omtale, og det No I.D. producerede album “The Dreamer/The Believer” hvor bl.a. “Blue Sky”, “Ghetto Dreams” og det kontroversielle track “Sweet” figurerede på.

Man må dog give Common kredit for at han igennem hele sin karriere har holdt sig tro til sig selv, og ikke rigtigt gået på kompromis med mainstream hip-hop, men stadigvæk holdt sig relevant. Ja, hans CV snakker for sig selv, og albums som “Like Water For Chocolate” og “Be” høre med blandt toppen af hip-hop albums igennem tiden.

Udover at lave god musik, så er Common også en livlig og dygtig performer, man skal derfor glæde sig til at opleve ham live, da man ikke bliver skuffet og får alt for pengene.

Køb din billet HER.

Event: #NyTing by Red Bull Studios / Hosted by ELOQ & DDS (CHEFF, B.O.C, HUKAOS + LORD SIVA & LIL LABEL)

622x300_animation01-storybanner

I løbet af de seneste 4-5 år har der været en drastisk udvikling i dansk musik, og mange nye kunstnere og crews har formået at slå sig fast i en ellers indelukket branche. Det fejrer Red Bull Studios nu med deres nye og spændende projekt #NYTING, hvor de har håndplukket de tre kraftigste grupperinger, som har formået at skille sig særligt ud fra den stærkt-fremstormende bølge.

Ikke overraskende er valget faldet på henholdsvis Cheff Records, B.O.C. og Hukaos +Lord Siva, som bl.a. består af  kunstnere som Kidd, Kesi, Gilli og Karl William. Derudover har Red Bull Studios også valgt at invitere det seneste skud på stammen, Lil Label, bestående af Emil Stabil, Young Bong og Lil Producer. Hele showet løber af stablen d. 21. november i Store Vega, hvor ikke bare musikken men også lyd og lys vil være af højeste kvalitet.

Arrangementet er hosted af Drux, som har været fra bølgens begyndelse, og derfor føltes som det naturlige valg.

Læs meget mere om eventet HER.

Køb din billet HER.

1 2 3 18 19